Den traditionelle ulykkesforebyggelse tager ofte udgangspunkt i at analysere en række hændelser, der samlet set fører til en ulykke.
Typisk fokuseres der på svigt i fysiske faktorer, ledelsesmæssige beslutninger og manglende kompetencer. Denne tilgang afspejler en grundlæggende risikovillighed, hvor der træffes valg baseret på en forståelse af, hvornår man kan tage chancer.
Mange virksomheder benytter ”isbjergsmodellen”, hvor man antager, at håndtering af
tilstrækkeligt mange nærved-ulykker kan forebygge alvorlige ulykker i fremtiden. Selvom denne model har sine fordele, er der usikkerhed omkring dens evne til effektivt at
forebygge ulykker, hvis fokus alene ligger på tidligere hændelser.
Problemet med denne tilgang er, at den ofte baserer sig på fællesnævnere, som ikke er de reelle årsager til de alvorlige ulykker. For eksempel viser statistikker ofte fald fra højder eller ”slips,trips and falls” som de største problemer, men det er overfladiske symptomer på dybereliggende problemer.
Den egentlige årsag til alvorlige ulykker skal ofte findes i virksomhedens kultur og den
risikovillighed, som medarbejdere og ledere udviser. Det er her, at de kritiske omstændigheder opstår.
Vi arbejder nu sammen med Eskild Sørensen, en sværvægter i safety performance for at
belyse, hvordan virksomhedskultur og beslutningsprocesser påvirker risikostyring og sikkerhedspraksis. Målet er at skabe en stærkere forbindelse mellem kultur og forebyggelse, så risiko håndteres proaktivt frem for reaktivt.