Opgradering Lead Auditor ISO 9001:2015

Byg videre på din eksisterende Lead Auditor eller få

din "gamle" Lead Auditor ISO 9001 opgraderet

Kurset vil give dig en fundamental forståelse for den nye High Level Structure – den fælles ramme for alle nye ISO ledelsesstandarder.

Med baggrund i denne ny struktur er ISO 9001:2015 skrevet med en grundlæggende anden tilgang og struktur end ISO 9001:2008.


På kurset får du opdateret din ”gamle” Lead Auditor uddannelse eller du vil kunne tilføje ISO 9001:2015 til din i forvejen erhvervet Lead Auditor uddannelse, så du er klædt grundigt på til den nye fælles struktur i ISO ledelsesstandarderne.


Du vil få en præcis forklaring af standarden, dens indhold, og det udbytte den kan give jeres organisation.

Vi vil gennemgå, hvordan I med størst effekt får de enkelte krav implementeret, så de aktivt kan støtte jeres organisation i opnåelsen af jeres mål.

Du bliver skarp på hvad den nye struktur betyder for jer i praksis, hvad den betyder for auditering af systemet, og på hvordan du bedst understøtter kvalitetsarbejdet i din organisation. På kurset lærer du, hvordan kvalitetsarbejdet, med den nye struktur, knyttes tættere til organisationens forretningsgang, for dermed at understøtte virksomhedens konkurrenceevne. Du får gode argumenter for integrering af kvalitetsarbejdet i den samlede forretningsgang, samt værktøjer til prioritering af organisationens kvalitetsarbejde.

Kurset indeholder ikke træning i auditteknik, da dette forudsættes som kendt stof fra tidligere Lead Auditor uddannelse. Gruppearbejde og forberedelse om aftenen må påregnes. Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen.


Kurset henvender sig til alle, der har en Lead Auditor uddannelse i en af ledelsesstandarderne eller som har en "ældre" Lead Auditor i ISO 9001, og som ønsker at få denne opgraderet til ISO 9001:2015.

Dit udbytte af kurset er, et grundlæggende kendskab til indholdet i ISO 9001:2015, så du vil være i stand til at bruge standarden i det praktiske arbejde vedrørende både opbygning, vedligehold og auditering af kvalitetsledelsessystem efter ISO 9001:2015.
Kurset giver en forståelse for fordelene ved integrerede ledelsessystemer, og hvordan ledelsessystemet skaber værdi for organisationen.


Du skal kunne fremvise og fremsende, et allerede erhvervet Lead Auditor bevis for en af ledelsesstandarderne

Underviser:

Kristian Glæsel, der har mange års erfaring med ledelsesstandarder i praksis og undervisning

​​

Varighed:

1  dag + online eksamen

Pris:

Kr. 9.750,- ex. moms

Incl. dagsforplejning og materiale

Betaling/Afbestilling.... Læs her

Tid og sted

Tilmeldingsfrist

​Alle vore kurser afholdes også som lukkede firmakurser, der er målrettet jeres behov. Kontakt os for tilbud.​​

 
 
 
 

Efterlad dit nummer

Lad os ringe dig op

unsplash