Kursus | Introduktion ISO 45001:2018 |
Dato | 28. oktober 2024 |
Sprog | Dansk |
Sted | Fredericia |
Forplejning | Indeholdt i kursus afgift |
Dagskursus | |
Pris | 3.900,- ex moms |
Tilmeldingsfrist | 10. Oktober 2024 |
Bliv klædt på til at håndtere og implementere ISO 45001:2018
Kursusbeskrivelse:
Få viden og inspiration om overgangen til den nuværende arbejdsmiljøstandard.
Siden den første OHSAS 18001 kom i 1999 har det været et mål for ”The OHSAS Project Group” at få udgivet en ISO-standard på arbejdsmiljø. Det er nu aktuelt, og ISO arbejdede på den første standard indenfor arbejdsmiljøledelse, nemlig ISO 45001:2018
Udviklingen af ISO 45001:2018 er gennemført med et meget stort fingeraftryk fra både Danmark og Sverige. Fra Danmark sad Kristian Glæsel for bordenden i den arbejdsgruppe der skrev standarden, og sammen med Sverige sikrede de at sekretariatet holdte sammen på alle enderne.
ISO 45001:2018 afløser den nuværende OHSAS 18001. Hermed vil der komme en ensartethed med andre ISO ledelsesstandarder som ISO 9001:2015 og ISO 14001:2015.
Arbejdsmiljøet vil blive knyttet tættere på virksomhedens topledelse og fokusere mere på bæredygtighed set i det meget brede perspektiv.
ISO 45001:2018 er således ikke en ny OHSAS 18001 men en helt ny standard.
Som ansvarlig for arbejdsmiljøet har du her mulighed for at lære de nye krav at kende og forstå, hvad de betyder for jer i praksis.
På kurset vil du få angivet en præcis forklaring af standarden, dens indhold og af det udbytte den kan giver jeres organisation. Vi vil gennemgå, hvordan I med størst effekt får de enkelte krav implementeret, så de aktivt kan støtte jeres organisation i opnåelse af jeres mål.
Målgruppe:
Kurset henvender sig til personer, der i dagligdagen arbejder med eller ønsker at arbejde med ledelsessystemer indenfor arbejdsmiljø.
Udbytte:
Du får et grundlæggende kendskab til indholdet i ISO 45001:2018, og du vil være i stand til at bruge standarden i det praktiske arbejde vedrørende både opbygning, vedligehold og auditering af arbejdsmiljøledelsessystem efter ISO 45001:2018.
Underviser:
Undervisningen gennemføres af Kristian Glæsel, der har været projektleder for den arbejdsgruppe der har skrevet standarden og som har mange års erfaring med ledelsesstandarder i praksis og undervisning.
Minimum antal deltagere:
Som udgangspunkt 4 personer – af hensyn til synergi og vidensdeling mellem deltagerne.