Lead Auditor ISO 45001:2018

KursusLead auditor ISO 45001:2018
Dato1 – 4 oktober 2024
SprogDansk
StedFredericia
ForplejningIndeholdt i kursus afgift 
InternatIkke indeholdt i kursus afgift 
Pris24.500,- ex moms
Tilmeldingsfrist1 september 2024

Bliv eksamineret Lead Auditor i arbejdsmiljø og bliv klædt på til at gennemføre 1. 2. og 3. parts audit efter ISO 45001:2018.

Kursus beskrivelse: 
ISO 45001 er en ny standard og således ikke blot en opdatering af OHSAS 18001 – kurset er således også en helt ny tilgang til både det at arbejde med arbejdsmiljøledelse og i særdeleshed til auditor rollen. Så selvom du måtte have en Lead Auditor uddannelse på de gamle standarder vil vi kraftigt anbefale at du tager hele dette kursus, for at stå bedst muligt rustet til at møde de udfordringer der ligger i denne standard. 

Kurset har to væsentlige formål. Det ene er naturligvis at du lærer håndværket ”at auditere” på bedst mulige måde. Det andet formål der er nok så vigtigt, er at du lærer at forstå standarden og dens måde at arbejde på, hvilket i sig selv er en udfordring.

Du vil få grundig træning i at gennemføre audit, herunder planlægning, gennemførelse, rapportering, auditor rolle, mødeplanlægning, tjeklister samt håndtering af vanskelige situationer. Det er et krav, at du deltager aktivt i alle kursus aktiviteterne, og du vil løbende blive bedømt. Du skal bestå den løbende bedømmelse, og kurset afsluttes med en online eksamen. Der vil være noget forberedelse udover den planlagte kursus tidsplan.

Målgruppe:
Kurset henvender sig til arbejdsmiljøansvarlige, ledere, auditorer og personer, som arbejder med arbejdsmiljøledelse inden for industri, service og byggeri, og som ønsker en grundig og kompetencegivende uddannelse inden for auditering af arbejdsmiljøledelsessystemer. Kurset er intensivt, og man skal ikke påregne at kunne nå andet i løbet af ugen.

Udbytte:
Du kan selvstændigt og professionelt planlægge, gennemføre og rapportere alle typer af audits med et effektivt resultat.

Underviser:
Undervisningen gennemføres af Kristian Glæsel, der har været projektleder for den arbejdsgruppe der har skrevet standarden og som har mange års erfaring med ledelsesstandarder i praksis og undervisning.

Minimum antal deltagere:
Som udgangspunkt 5 personer – af hensyn til synergi og vidensdeling mellem deltagerne.